Organisationsudvikling

Min største styrke er min erfaring med at udvikle læringsaktiviteter, mennesker og organisationer fra mange forskellige kontekster med mange forskellige mennesker. Jeg kan designe det kursus, den workshop eller den undersøgelse, som lige netop vil bringe jer videre med jeres udfordringer. Jeg har min egen værktøjskasse, som jeg glædeligt deler ud af, fyldt med konkrete metoder til at skabe læring, motivation i ledelse, holde skabende møder, håndtere stress og vanskelige samtaler, skabe robuste arbejdsfællesskaber og meget mere. Ved hjælp af mit store bagkatalog af metoder til facilitering af samtaler og processer, designer jeg den proces, der skal til, for at værktøjerne bliver jeres. Her kan I læse om nogle af de ydelser, jeg leverer til mine kunder. 

Ledelsesseminarer

Et ledelsesteam kræver løbende vedligeholdelse. Ud fra jeres ønsker, behov og specifikke problemstillinger tilrettelægger jeg et ledelsesseminar, hvor I får skabt nye erfaringer og indsigter i jer selv som team. Ønsker I at udvikle jeres ledelsesteam i forhold til samarbejde, onboarding, koordination eller ønsker I at holde bedre ledelsesmøder, kræver det en indsats. Som regel vil vi sammen gå på jagt efter de ting, I gerne vil justere og identificere små handlinger, der er realiserbare i en travl hverdag, og som trækker jer i den ønskede retning. Derudover arbejder jeg altid med relationer gennem øvelser og samtalemodeller, der giver jer nye indsigter og flytter jer. Jeg tager afsæt i jer, i den forstand at et seminar skal have en form, som I alle føler jer tilpasse i og ikke mindst oplever som relevant. 

Stressrobuste organisationer

Er stress ved at blive tabu? Eller taler vi for meget om stress? Det lader næsten til, at jo mere vi taler om stress, jo mere stressede bliver vi.  Det er ikke sandt - det væsentlige er, hvordan vi taler om stress. At “stress er en folkesygdom” er ofte hørt - men ikke desto mindre forkert. Stress er en biologisk mekanisme, som hjælper dig igennem mødet med dine daglige krav og udfordringer.. Oftest taler man om stress som et individuelt problem, men kigger anklagende på ledelsen, når problemet opstår. Stress er et fysiologisk fænomen, og dermed noget, der sker i individet, men de organisatoriske og ledelesmæssige rammer har en stor betydning. Derfor er det ikke individer, der skal være stressrobuste. Det er organisationer. Jeg holder lederkurser, seminarer og faciliterer udviklingsprocesser, der skaber stressrobuste organisationer. 

Kurser i konflikthåndtering

De stærkeste teams, er de teams, der har mange konflikter - og løser dem. Man kan også sige, at de formår at håndtere uenigheder konstruktivt, før de udvikler sig til konflikter.

 

Jeg holder kurser, hvor I lærer og træner konkrete værktøjer til at håndtere uenigheder og konflikter. I lærer også, hvordan man skaber en konfliktrobust kultur. Jeg designer kurset, så det matcher de udfordringer I står med, om det er konflikter med borgere, kunder, kolleger eller medarbejdere. Er I et fast team, kan vi også arbejde med udgangspunkt i jeres kommunikation og samarbejde. 

Læs min artikel om konflikttrappen her.

Gruppeudviklingssamtaler (GRUS)

Viser jeres APV for det psykiske arbejdsmiljø, at der er noget, I har behov for at tale om? Det kræver ikke blot, at man taler om tingene og at det gøres på en ordentlig måde med respekt for alle. Det kræver også, at samtalen fører til en aftale om konkrete tiltag i en handlingsplan, som alle har tillid til vil føre til forbedringer.

 

Jeg kan skabe den rette ramme for at tale respektfuldt sammen om svære emner, jeg kan sikre, at alle kommer til orde og at I i fællesskab finder en konkret vej fremad. Fokus ligger på at skabe en fremtid sammen uden nødvendighvis at blive enige om fortolkningen af fortiden. 

Mojo Advice c/o Mikkel Mojo Møller Johansen, Rorupvej 25, 4320 Lejre, Danmark.

Email: mikkel@mojoadvice.dk

Privatlivspolitik

© Mojo Advice. Organisationssociologisk Praksis.