Online læring og udvikling, der ruster jer i en Corona-tid

Synes I også, at alt står stille og at enhver milepæl på Coronavejen blot afslører et nyt marathonløb på den anden side? Sådan oplever mange medarbejdere på mange arbejdspladser det i disse dage.

Se her, hvordan I gør noget ved det!  

Billede af Maya Maceka

Webinar:

Coronakrisen og det psykiske arbejdsmiljø 

 

Hvordan påvirker Coronakrisen det psykiske arbejdsmiljø?

 

Vi er alle påvirket af pandemien, men på forskellig vis. For nogle er det isolationen på hjemmearbejdspladsen, for andre er den psykologiske tryghed udfordret og for andre er det risikoen for at smitte borgere eller vores nærmeste med en dødelig sygdom. Når vi har erfaringer med noget, har vi nemmere ved at forholde os til det og jo mere erfaring vi har, jo bedre er vi også til at sætte os i andres sted og forstå andres reaktioner. I Danmark har vi ingen direkte erfaringer med pandemier og vores evne til umiddelbart at forstå de psykologiske mekanismer er derfor begrænset. Webinaret tilstræber at udvide denne forståelsesramme ved at fokusere på risikoperception og akkumuleret stress, og tilbyder en værktøjskasse med konkrete redskaber til at styrke det psykiske arbejdsmiljø under pandemien

Coronakrisen og det psykiske arbejdsmiljø er et webinar, jeg justerer til den enkelte organisation ud fra jeres specifikke behov og ønsker. Et af de emner, jeg ofte har fokus på er 

hjemmearbejde og isolation.

 

Varighed 2 timer. Op til 12 deltagere. 

 

Målgruppe: Ledere, arbejdsmiljørepræsentanter eller andre, der har en aktiv rolle i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. 

Online udviklingsseminar:

Styrke og motivation i vanskelige tider

 

Dette udviklingsseminar tager udgangspunkt i en grundlæggende forståelse af menneskets for-hold til risici. Formålet er at styrke både den individuelle og den fælles håndtering af den tid vi er i, som er præget af anderledeshed, forandring og uforudsigelighed. Med afsæt i en blanding af overlevelsespsykologi, narrative metoder og motivationsteori, kommer I til arbejde med jeres styrker, det at blive stærkere som individ og som team, samt metoder til at håndtere det, man ikke er herre over. 

 

Varighed 3-6 timer. 

 

Målgruppe:Seminaret henvender sig til teams – hvad enten det er et ledelsesteam eller en anden gruppe, der sammen indgår i et arbejdsfællesskab. 

Efter corona:

Bedre tider, bedre møder

 

Her får I en sammenhængende proces, der består af både et webinar, der afholdes nu, og et halv-dagskursus, der afholdes, når det er muligt. 

 

I snart et år har Coronaen sat sit præg på måden, vi arbejder og samarbejder på. Det har i mange sammenhænge slidt på vores samarbejdsrelationer, men der er også gjort mange positive erfaringer. Skal alt blive som før? Eller skal det blive bedre, end det var? Dette forløb handler om at få øje på de gode erfaringer og klæde jer på til at udnytte muligheden for forandring til at holde bedre møder - både fysisk og online. I får reflekteret over jeres gode erfaringer og givet dem en form, så de kan leve videre. Fra mødelederens og projektlederens værktøjskasse får I desuden en række værktøjer til relationsskabende kommunikation, facilitering og mødeledelse.

 

Varighed 2 timers webinar + 4 timers kursus. 

 

Op til 20 deltagere.

Billede af JESHOOTS.COM
_C4A3686%2520copy%2520red_edited_edited.

Mikkel Mojo Møller Johansen er sociolog, systemisk coach og ledelseskonsulent. Han har mange års erfaring med at udvikle læringsaktiviteter indenfor kommunikation, samarbejde og ledelse. Under corona-nedlukningen i foråret 2020 fik han øjnene op for de muligheder, der ligger i online-undervisning og holdt en stribe interaktive webinarer, hvor "Motivation i ledelse" og "Som gidsel på hjemmearbejdspladsen" har været blandt de mest populære. 

Vil du vide mere?

Send mig en mail på virtualcorona@mojoadvice.dk - så modtager du en pdf med mine tre bedste råd til at tage vare på organisationen og det psykiske arbejdsmiljø i coronatiden. Skriv også gerne om der er nogle af de ovenstående tilbud, der har vakt din interesse, så kan jeg sende mere information om pris mv.