Coaching

Coaching under Coronakrisen.

Klik her.

Vanskelige situationer, perioder eller beslutninger i arbejdslivet stiller særlige krav til os som mennesker. Konflikter, forandringer i roller og samarbejdsrelationer, samt svære samtaler, kan skabe et behov for at håndtere relationer, stress, følelser og tanker, som man med fordel kan få en hjælpende hånd til. Jeg har brugt en stor del af mit arbejdsliv på at uddanne og træne mennesker i at håndtere vanskelige situationer ligefra sygefraværssamtaler til livsfarlige røverier og gidselsituationer. Jeg kan hjælpe dig med at forstå de psykologiske mekanismer, der er på spil, når opgaverne i arbejdslivet bliver lidt for udfordrende. 

Min coaching baserer sig på et systemisk grundlag. Vi snakker om den problemstilling, du har valgt. Jeg stiller nogle spørgsmål, der hjælper dig til at skabe klarhed over problemstillingen og tegner en oversigt over de mulige veje, vi sammen ser. Vi taler også om, hvordan du plejer at handle i lignende situationer og finder de kerneværdier og styrker i dig, der har betydning for dig i forhold til problemstillingen. Har jeg noget viden, nogle værktøjer eller andet, som jeg tænker du kan have gavn af, kan jeg til sidst undervise og rådgive ud fra dem. Men det er din samtale og dig, der bestemmer forløbet af den hele vejen igennem.  

Jeg er først og fremmest erhvervscoach og beskæftiger mig normalt ikke med problemer relateret til privatlivet. Har du behov for at tale om ledelse, samarbejde eller relationer med kolleger, kunder og borgere, og få klarlagt dine handlemuligheder - så tag fat i mig. 

Mojo Advice c/o Mikkel Mojo Møller Johansen, Rorupvej 25, 4320 Lejre, Danmark.

Email: mikkel@mojoadvice.dk

Privatlivspolitik

© Mojo Advice. Organisationssociologisk Praksis.